Introduktion af de seks transformative udfordringer i EIC Accelerator 2024

European Innovation Council (EIC) Accelerator står i spidsen for teknologiske og videnskabelige fremskridt og driver innovation på tværs af forskellige sektorer. I sin seneste bestræbelse har EIC afsløret seks udfordringer, der hver er rettet mod kritiske områder inden for udvikling og forskning. Disse udfordringer er ikke kun rettet mod at flytte teknologiens grænser, men også på at løse nogle af de mest presserende problemer, som vores samfund står over for i dag. 1. Human Centric Generative AI Made in Europe Denne udfordring fokuserer på udviklingen af generative AI-teknologier med en menneskecentreret tilgang. Det understreger de etiske, juridiske og samfundsmæssige aspekter af kunstig intelligens og sikrer, at disse banebrydende teknologier udvikles med fokus på menneskerettigheder, demokrati og etiske principper. Dette initiativ er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions forpligtelse til digital innovation, der respekterer grundlæggende menneskelige værdier. 2. Aktivering af virtuelle verdener og øget interaktion for industri 5.0 Denne udfordring er målrettet mod industri 5.0 og sigter mod at fremme virtual og augmented reality-teknologier. Disse teknologier skal revolutionere industrielle applikationer ved at forbedre brugeroplevelsen og interaktionen og dermed bidrage væsentligt til udviklingen mod en mere forbundet og teknologisk avanceret industriel æra. 3. Aktivering af Smart Edge og Quantum Technology Components Med fokus på banebrydende inden for computer- og kommunikationssystemer drejer denne udfordring sig om udvikling af teknologier relateret til smart edge computing og kvantekomponenter. Den anerkender den voksende betydning af kvanteteknologi og edge computing i udformningen af fremtiden for databehandling og kommunikation. 4. Mad fra præcisionsfermentering og alger Denne udfordring omhandler innovative tilgange til bæredygtig fødevareproduktion med fokus på præcisionsfermenteringsteknikker og brugen af alger. Det har til formål at revolutionere fødevareindustrien ved at udforske mere bæredygtige, effektive og miljøvenlige metoder til fødevareproduktion og derved bidrage til global fødevaresikkerhed. 5. Monoklonale antistof-baserede terapier for nye varianter af nye vira Som svar på den udviklende karakter af virussygdomme er denne udfordring rettet mod at udvikle monoklonale antistof-baserede behandlinger for nye vira, med et særligt fokus på nye og varierende stammer. Dette initiativ er afgørende i kampen mod pandemier og nye virale trusler, hvilket understreger behovet for agile og adaptive medicinske løsninger. 6. Vedvarende energikilder og hele deres værdikæde Denne udfordring omfatter hele værdikæden af vedvarende energikilder, fra materialeudvikling til genanvendelse af komponenter. Det understreger behovet for bæredygtige energiløsninger, der tager højde for alle aspekter af den vedvarende energis livscyklus, hvilket styrker EU's engagement i miljømæssig bæredygtighed og grøn teknologi. Som konklusion repræsenterer EIC Accelerator's seks udfordringer et mangfoldigt og ambitiøst sæt af mål, der sigter mod at drive innovation og tackle centrale globale udfordringer. Fra kunstig intelligens og virtual reality til bæredygtig fødevareproduktion og vedvarende energi afspejler disse udfordringer EIC's forpligtelse til at forme en fremtid, der er teknologisk avanceret, bæredygtig og menneskecentreret. 1. Human-Centric Generative AI i Europa: Balancering af innovation med etik og samfund Fremkomsten af kunstig intelligens (AI) har åbnet op for en verden af muligheder, og transformeret den måde, vi lever, arbejder og interagerer på. Imidlertid har den hurtige udvikling og implementering af AI-teknologier, især generativ AI, rejst betydelige etiske, juridiske og samfundsmæssige bekymringer. Europa er med sit fokus på menneskecentreret AI på forkant med at tackle disse udfordringer og stræber efter at sikre, at AI-udvikling er i overensstemmelse med etiske principper og samfundsmæssige værdier. Den europæiske tilgang til menneske-centreret AI Europas tilgang til AI er dybt forankret i dets engagement i menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. Den Europæiske Union (EU) understreger vigtigheden af at udvikle kunstig intelligens, der er troværdig, etisk og respekterer grundlæggende rettigheder. Dette fokus er tydeligt i forskellige initiativer og strategier, såsom Digital Europe-programmet, som har til formål at styrke EU's strategiske digitale kapaciteter og fremme udbredelsen af digitale teknologier, herunder kunstig intelligens. De vigtigste europæiske strategier for kunstig intelligens og digital transformation omfatter integration af uddannelse for at give borgerne færdigheder til at forstå kunstig intelligens og implementering af metoder til at håndtere overgange til arbejdsstyrke. Disse strategier understøtter grundlæggende og formålsdrevet forskning og skaber et stærkt og tiltalende miljø, der tiltrækker og fastholder talent i Europa. EU's forpligtelse til etisk AI er også tydelig i etableringen af forskellige AI-forskningsnetværk, såsom CLAIRE, TAILOR, Humane-AI Net, AI4Media og ELISE, som har til formål at booste den menneskecentrerede tilgang til AI i Europa. Europa-Kommissionen har også lanceret initiativer som European Research Council og AI Watch for at fremme og overvåge udviklingen af pålidelige AI-løsninger. Generativ AIs rolle i Europa Generativ AI, som omfatter teknologier som store sprogmodeller og billedgenereringsværktøjer, vinder hurtigt indpas i Europa. Denne teknologi har potentialet til at revolutionere industrier ved at personalisere forbrugerengagement, forbedre kundeoplevelser og skabe nye produkter og tjenester. Det giver dog også udfordringer, såsom potentialet for misbrug af personlige data og skabelse af skadeligt indhold. For at løse disse udfordringer opfordres europæiske virksomheder og forskere til at etablere autoværn for at beskytte forbrugernes privatliv og sikre, at indholdet, der genereres af AI, er sikkert og respektfuldt. Denne tilgang er i overensstemmelse med Europas stærke vægt på privatliv og databeskyttelse, som er nedfældet i den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR). Etiske og samfundsmæssige overvejelser Europas fokus på menneskecentreret AI strækker sig til de etiske og samfundsmæssige implikationer af AI-udvikling. EU har etableret forskellige platforme og tænketanke, såsom PACE (Participactive And Constructive Ethics) i Holland, for at fremme etiske AI-applikationer. Disse platforme samler virksomheder, statslige myndigheder, ekspertisecentre og civilsamfundsorganisationer for at fremskynde udviklingen af menneskecentreret kunstig intelligens. EU's etiske retningslinjer for AI skitserer kritiske bekymringer og røde linjer i AI-udvikling og understreger vigtigheden af at sætte menneskelige interesser i centrum for AI-innovation. Disse retningslinjer omhandler spørgsmål såsom borgerscoring og udvikling af autonome våben, og slår til lyd for stærke politiske og lovgivningsmæssige rammer til at håndtere disse kritiske bekymringer. Fremtiden for kunstig intelligens i Europa Europas engagement i etiske, juridiske og samfundsmæssige aspekter af kunstig intelligens positionerer det som en potentiel global leder på området. Ved at fokusere på menneskecentreret kunstig intelligens kan Europa skabe... Læs mere

Tilpasning af EIC Accelerator Technology Readiness Levels (TRL) til SaaS, hardware og industrielle innovationer

I denne omfattende udforskning af EIC Accelerator-programmet, et centralt initiativ fra Europa-Kommissionen (EC) og European Innovation Council (EIC), dykker vi ned i de bemærkelsesværdige muligheder, det giver for startups og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i hele Europa Union (EU). Dette program er et fyrtårn af håb for innovative virksomheder, der tilbyder blended financing-muligheder, inklusive op til €2,5 millioner i tilskudsfinansiering og op til €15 millioner i egenkapitalfinansiering, kulminerende i en potentiel samlet finansiering på €17,5 millioner. EIC Accelerator skiller sig ikke kun ud for sin økonomiske støtte, men også for sin forpligtelse til at hæve teknologiberedskabsniveauet (TRL) for banebrydende projekter. Det overvåges af European Innovation Council og SMV'er Executive Agency (EISMEA), hvilket sikrer en strømlinet og effektiv ansøgningsproces. Potentielle ansøgere kan drage fordel af vejledningen fra professionelle forfattere, freelancere og konsulenter ved at bruge den officielle forslagsskabelon til at udarbejde overbevisende forslag. Derudover giver EIC Accelerator Video- og Pitch-dækkomponenterne innovative platforme for ansøgere til at fremvise deres projekter. En vellykket ansøgning kulminerer i et interview, et kritisk skridt i retning af at sikre et EIC-tilskud eller EIC-equity, der markerer en væsentlig milepæl på rejsen for enhver ambitiøs virksomhed, der søger at markere sig inden for og uden for EU. Technology Readiness Levels (TRL) I denne artikel begiver vi os ud på en rejse for at skræddersy de traditionelle Technology Readiness Levels (TRL) til forskellige typer forretningsmodeller, lige fra Software as a Service (SaaS) virksomheder til dem, der er involveret i at udvikle nye industrielle processer og hardwareprodukter. I erkendelse af, at den originale TRL-ramme, primært designet til hardwareteknologier, ikke problemfrit gælder for de varierede landskaber i nutidens forretningsforetagender, tilpassede vi disse faser for bedre at tilpasse sig de specifikke behov og karakteristika ved hver forretningsmodel. Uanset om det er en SaaS-virksomhed, der opererer i et B2C-miljø, en virksomhed, der udvikler en innovativ industriel proces, eller en virksomhed, der skaber et nyt hardwareprodukt, kræver hvert scenarie en unik tilgang til TRL-stadierne. Denne tilpasning demonstrerer ikke kun TRL-rammens alsidighed, men understreger også vigtigheden af at tilpasse udviklingsmæssige benchmarks, så de passer til den specifikke karakter af en virksomheds produkter, tjenester og markedsmiljøer. TRL'erne i 2024 er: grundlæggende principper observeret teknologi koncept formuleret eksperimentelt proof of concept teknologi valideret i laboratorieteknologi valideret i relevant miljø teknologi demonstreret i relevant miljø system prototype demonstration i operationelt miljø system komplet og kvalificeret faktisk system bevist i driftsmiljø Tilpasning af teknologiberedskabsniveauer (TRL) for en SaaS-virksomhed med en B2B-model Navigering af de tilpassede teknologiberedskabsniveauer for SaaS B2B-virksomheder Teknologiberedskabsniveauer (TRL) er en metode til at estimere modenheden af teknologier under anskaffelsesfasen af et program. Disse faser, der oprindeligt er udviklet til hardwareteknologier, kræver tilpasning til Software as a Service (SaaS) virksomheder, især dem, der opererer i en B2B-model. De traditionelle TRL-stadier, som begynder i laboratoriemiljøer og går videre til fuldskaladrift, skal modificeres for at passe til SaaS-produkternes unikke udviklingsvej. Denne artikel skitserer de tilpassede TRL-stadier for en SaaS B2B-virksomhed og forklarer rationalet bag disse ændringer. 1. Koncept og anvendelse defineret (tilpasset TRL 1) Original TRL 1: Grundlæggende principper overholdt. Tilpasset til SaaS: SaaS-produktets indledende koncept er formuleret. Dette omfatter identifikation af potentielle applikationer og den primære virksomhedskundebase. Årsag til forandring: SaaS-udvikling starter med en konceptuel fase med fokus på markedsbehov og potentielle applikationer, snarere end grundlæggende videnskabelig forskning. 2. Teknologikoncept formuleret (Tilpasset TRL 2) Original TRL 2: Teknologikoncept formuleret. Tilpasset til SaaS: En mere detaljeret oversigt over SaaS-løsningen er udviklet, herunder foreløbig softwarearkitektur og potentielle brugergrænseflader. Årsag til forandring: Fokus er på at planlægge softwarearkitekturen og brugeroplevelsen tidligt i processen. 3. Proof of Concept udviklet (tilpasset TRL 3) Original TRL 3: Eksperimentelt bevis på koncept. Tilpasset til SaaS: Indledende softwareprototyper udvikles. Disse kan være begrænset i funktionalitet, men demonstrerer kernekonceptet. Årsag til forandring: For SaaS involverer proof of concept ofte at skabe et minimalt levedygtigt produkt frem for laboratorieeksperimenter. 4. Betaversion udviklet (tilpasset TRL 4) Original TRL 4: Teknologi valideret i laboratoriet. Tilpasset til SaaS: Udvikling af en betaversion af softwaren, som testes i et simuleret eller begrænset driftsmiljø med betabrugere. Årsag til ændring: I modsætning til hardware kommer SaaS tidligere ind i driftsmiljøet med betaversioner testet af rigtige brugere. 5. Beta-testning med indledende brugere (tilpasset TRL 5) Original TRL 5: Teknologi valideret i relevant miljø. Tilpasset til SaaS: Beta-testning er udvidet med en bredere gruppe af brugere. Feedback indsamles for at forfine og optimere softwaren. Årsag til ændring: Direkte brugerfeedback er afgørende for SaaS-udvikling, og softwaren testes ofte tidligt i sammenhæng med det tilsigtede marked. 6. Systemmodel demonstreret i operationelt miljø (tilpasset TRL 6) Original TRL 6: Teknologi demonstreret i relevant miljø. Tilpasset til SaaS: En fuldt funktionel version af softwaren testes i det faktiske driftsmiljø med udvalgte virksomhedskunder. Årsag til ændring: SaaS-produkter opnår typisk driftstest hurtigere, med vægt på anvendelse i den virkelige verden på målmarkedet. 7. Systemprototype Operationel (Tilpasset TRL 7) Original TRL 7: Systemprototypedemonstration i et driftsmiljø. Tilpasset til SaaS: Softwaren er forfinet baseret på omfattende test og feedback. Det fungerer under virkelige forhold og demonstrerer sin værdi for forretningsbrugere. Reason for Change: Vægt på at forfine brugeroplevelse og funktionalitet baseret på dybdegående operationel feedback. 8. System gennemført og kvalificeret (tilpasset TRL 8) Original TRL 8: System komplet og kvalificeret. Tilpasset til SaaS: Fuldskala implementering af SaaS-produktet. Softwaren er nu pålidelig, fuldt funktionel og integreret i slutbrugernes forretningsprocesser. Årsag til ændring: Fuldskala implementering er en kritisk fase, der viser softwarens evne til at integrere problemfrit i virksomhedens arbejdsgange. 9. Faktisk system bevist i driftsmiljø (tilpasset TRL 9) Original TRL 9: Faktisk system bevist i driftsmiljø. Tilpasset til SaaS: … Læs mere

Bridging the Gap: Justering af opstartstidslinjer med lange bevillingsansøgningsprocesser

Introduktion I den hurtige verden af startups er tid en afgørende faktor. Startups er ofte afhængige af hastighed og first-mover-fordel for at etablere sig på markedet. Men de står over for en betydelig udfordring, når de ansøger om tilskud som EIC Accelerator, hvor ansøgningsprocessen kan strække sig over måneder eller endda år. Denne artikel undersøger forskellen mellem de hurtige tidslinjer for opstart og de langvarige tilskudsansøgningsprocesser og foreslår måder at afbøde dette misforhold. The Time Disparity Dilemma Hurtigt opstartstempo: Startups opererer typisk på accelererede tidslinjer med det formål at udvikle og lancere produkter hurtigt for at fange markedsmuligheder. Forsinkelser kan betyde, at man går glip af kritiske muligheder eller kommer bagud med konkurrenterne. Langvarige tilskudsprocesser: Tilskudsprogrammer har på den anden side ofte lange evaluerings- og godkendelsesprocesser. Fra indsendelse til endelig beslutning kan det tage flere måneder eller mere, hvilket er i modstrid med opstartsvirksomheders hurtige karakter. Indvirkning på planlægning og strategi: Denne forskel kan påvirke en startups planlægning og strategi markant. At vente på tilskud kan forsinke produktudvikling, markedsadgang og andre kritiske forretningsaktiviteter. Økonomisk belastning: Usikkerheden og ventetiden involveret i lange ansøgningsprocesser kan også skabe økonomiske belastninger, især for startups, der er afhængige af tilskudsfinansiering for at fremme deres projekter. Strategier til at navigere i tidslinjeforskellene Søg alternative finansieringskilder: Mens du venter på bevillingsresultater, udforsk alternative finansieringsmuligheder som engleinvestorer, venturekapital eller crowdfunding. Dette kan give foreløbig finansiering for at holde opstartens momentum. Parallel behandling: Arbejde med bevillingsansøgninger sideløbende med andre erhvervsaktiviteter. Sæt ikke alle aktiviteter i bero for tilskuddet; fortsæt i stedet med at udvikle produktet og udforske markedsmuligheder. Robust økonomisk planlægning: Udvikl en finansiel plan, der tager højde for potentielle forsinkelser i tilskudsfinansiering. Dette kan omfatte budgettering for længere udviklingstidslinjer og søge brofinansiering, hvis det er nødvendigt. Udnyt Fast-Track-muligheder: Nogle tilskudsprogrammer tilbyder hurtige eller fremskyndede muligheder for lovende startups. Undersøg disse muligheder og ansøg, hvor det er berettiget, for at reducere ventetiderne. Oprethold fleksibilitet: Forbliv tilpasningsdygtig og klar til at dreje. Hvis markedet eller teknologilandskabet ændrer sig under ansøgningsprocessen, skal du være forberedt på at justere din forretningsstrategi i overensstemmelse hermed. Konklusion De lange ansøgningstider for tilskud som EIC Accelerator udgør en betydelig udfordring for startups, der skal bevæge sig hurtigt for at udnytte deres first-mover-fordel. Ved at udforske alternative finansieringskilder, vedligeholde parallelle forretningsprocesser, planlægge økonomisk for forsinkelser, søge hurtige tilskudsmuligheder og forblive fleksible, kan startups bedre tilpasse deres hurtige natur med realiteterne i langvarige tilskudsansøgningsprocesser.

Rasph - EIC Accelerator Rådgivning