Introduktion: Uforudsigeligheden af EIC Accelerator's evalueringsproces

European Innovation Council (EIC) Accelerator-programmets evalueringsproces, især i trin 1 og 2, er fyldt med uforudsigelighed og en følelse af tilfældighed, hvilket fører til frustration blandt ansøgere. Manglen på klare konsekvenser for evaluatorer, der giver inkonsekvente, forkerte eller uinformerede vurderinger, forværrer dette problem.

"Lykkefaktoren" i projektvalg

Ansøgere har rapporteret tilfælde, hvor genindsendte forslag med minimale eller ingen ændringer lykkedes, hvilket underminerer processens troværdighed. Denne tilfældighed, kaldet "heldsfaktoren", er en væsentlig determinant i udvælgelsen af ​​forslag af høj kvalitet. Denne uoverensstemmelse fremhæves yderligere af tilfælde, hvor virksomheder bliver afvist for at rejse en vis mængde finansiering, mens andre bliver udvalgt på trods af at de har rejst betydeligt mere​​.

Mangel på ansvarlighed og inkonsekvent feedback

EIC Accelerator-programmet mangler en mekanisme til at holde evaluatorer ansvarlige for konsekvensen af ​​deres vurderinger. Afviste ansøgere er generelt ikke motiverede til at offentliggøre deres afslag, hvilket fører til manglende gennemsigtighed i evalueringsprocessen. Denne situation efterlader professionelle konsulenter og forfattere som de primære samlere af casestudier, der beskriver disse uoverensstemmelser.

Genindsendelse af forslag: Et vidnesbyrd om tilfældighed

Historisk set krævede mange projekter flere indsendelser (3 til 5 forsøg), før de blev finansieret, hvilket tyder på, at evalueringsprocessen er for tilfældig til at give konsistente og ønskelige resultater. På trods af forbedringer i evaluator-feedback efter 2020, er tilfældigheden fortsat et væsentligt problem.

Potentielle løsninger til at afbøde tilfældigheder

  1. Evaluator og jurymedlemsansvar: Implementering af et system, hvor evaluatorer og jurymedlemmer vurderes ud fra deres beslutningsnøjagtighed, kan afbøde nogle af disse problemer. For eksempel kunne der indføres et "strejke"-system for evaluatorer, der vurderer projekter forkert, med strejker tildelt for inkonsekvent karaktergivning sammenlignet med senere faser.
  2. Forbedret kommunikation og sammenhæng: Forbedret kommunikation mellem fjernevaluatorer af trin 1 og 2 og trin 3 jurymedlemmer, som har forskellige baggrunde og finansieringskriterier, kunne hjælpe. At sikre konsistens i afvisningsårsager på tværs af alle evalueringstrin vil også reducere tilfældighed.
  3. Offentliggørelse af detaljerede evalueringskriterier og resultater: Mere gennemsigtig kommunikation af evalueringskriterier og detaljerede, anonymiserede resultater af evalueringer kunne give ansøgere klarere forventninger og reducere overraskelsesmomentet i beslutninger.

Konklusion: Håndtering af tilfældighed for bedre resultater

Tilfældigheden i EIC Accelerator's evalueringsproces udgør en væsentlig udfordring, som skal løses. Indførelse af ansvarlighedsforanstaltninger for evaluatorer og sikring af sammenhæng og gennemsigtighed i evalueringsprocessen er afgørende skridt hen imod at gøre EIC Accelerator til en mere retfærdig og pålidelig finansieringsmulighed for europæiske innovatører.