EU's Innovationsfond 2025-2026: Ansøgningsvejledning, frister og succestips

EU's Innovationsfond er et af verdens største finansieringsprogrammer for innovative rene teknologier, der har til formål at bringe nettonul-løsninger på markedet i stor skala. Fonden finansieres af indtægter fra EU's emissionshandelssystem (ETS) og støtter enestående projekter, der reducerer drivhusgasemissioner betydeligt og hjælper Europa med at nå klimaneutralitet. Denne oversigt forklarer, hvad Innovationsfonden er, hvem der kan ansøge, hvordan ansøgningsprocessen fungerer, og giver vejledning – fra vigtige deadlines for 2025 og 2026 til tips til at udarbejde en stærk Innovationsfondsansøgning. Uanset om du planlægger at ansøge alene eller med en Innovationsfondskonsulent eller ansøgningsforfatter, vil disse indsigter hjælpe dig med at navigere i processen og forbedre dine chancer for succes med Innovationsfonden.

Hvad er EU's Innovationsfond?

EU's Innovationsfond yder store tilskud til implementering af innovative net-nul-teknologier i industriel skala, finansieret af EU ETS. Innovationsfonden er et klimafokuseret finansieringsprogram oprettet af Europa-Kommissionen (DG CLIMA) for at finansiere demonstration og opskalering af innovative lavemissionsteknologier. Den efterfølger det tidligere NER300-program og forventes at afsætte omkring 38 milliarder euro inden 2030 til banebrydende dekarboniseringsprojekter. I modsætning til traditionel FoU-finansiering (f.eks. Horizon Europe) er Innovationsfonden ikke til grundforskning – den er målrettet projekter i pilot-, demonstrations- eller den første industrielle implementeringsfase og bygger bro over kløften til kommerciel levedygtighed. Ved at dække op til 60% af relevante projektomkostninger (med tilskud fra millioner til hundredvis af millioner euro) hjælper den virksomheder med at overvinde høje startomkostninger og risici, hvilket gør det muligt for dem at bringe innovative klimaløsninger hurtigere på markedet.

• Formål: Fondens formål er at fremme betydelige reduktioner af drivhusgasser (GHG) i sektorer, der er svære at reducere, samtidig med at EU's industrielle konkurrenceevne styrkes. Den støtter projekter inden for områder som vedvarende energi, energilagring, energiintensive industrier (som stål, cement, kemikalier), CO2-opsamling, -udnyttelse og -lagring (CCUS), brint, bæredygtige brændstoffer og andre banebrydende rene teknologier. Ved at investere i disse enestående projekter sigter Innovationsfonden mod at bane vejen for et klimaneutralt Europa inden 2050 i overensstemmelse med den europæiske grønne aftale og Net-Zero Industry Act. Succesfulde projekter forventes at levere en betydelig CO₂-reduktion over 10 års drift og fungere som pionerer, der kan kopieres i hele Europa.
• Skala: Innovationsfonden afholder årlige indkaldelser af forslag fra 2020 til 2030, finansieret gennem auktionering af EU ETS-kvoter. Hver indkaldelse stiller milliarder af euro til rådighed. For eksempel tilbyder indkaldelsen for 2024/25 (for 2025-cyklussen) omkring 3,4 milliarder euro i tilskud – 2,4 milliarder euro til en bred indkaldelse af forslag til Net-Zero Technologies og 1 milliard euro til en dedikeret indkaldelse af forslag til batteriproduktion. Derudover har fonden introduceret konkurrenceprægede brintauktioner (under Den Europæiske Brintbank) for at støtte produktion af vedvarende brint. Finansieringens omfang er massivt: en nylig indkaldelse i 2023 tildelte 4,2 milliarder euro til 77 projekter i 18 lande, med individuelle tilskud på op til 262 millioner euro til flagskibsprojekter. Denne skala gør Innovationsfonden til en yderst attraktiv mulighed for virksomheder med dristige klimainnovationsprojekter.

Hvem kan ansøge, og hvilke projekter er berettigede?

• Berettigede ansøgere: I princippet kan enhver juridisk enhed – privat virksomhed, offentlig organisation, konsortium, lille eller stor – ansøge om støtte fra Innovationsfonden, så længe den er registreret i et berettiget land. Berettigede lande omfatter alle EU-medlemsstater plus lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der deltager i EU ETS (i øjeblikket Norge, Island og Liechtenstein). Ansøgere kan ansøge individuelt (en enkelt virksomhed eller organisation) eller som et konsortium af flere partnere. I modsætning til nogle EU-programmer er et konsortium ikke obligatorisk; en enkelt virksomhed kan indsende et forslag på egen hånd. Alle projekter skal dog udføres i de berettigede lande (dvs. projektets placering og effekt skal være i EU/EØS).
• Støtteberettigede projekter: Innovationsfonden støtter en bred vifte af projekttyper, men med et fælles tema – innovative teknologier med betydelig klimapåvirkning, der er klar til opskalering. Nøglekarakteristika for støtteberettigede projekter omfatter:
  • Klimapåvirkning: Projektet skal reducere drivhusgasemissionerne væsentligt i en af de berettigede sektorer. Disse sektorer dækker vedvarende energi (f.eks. næste generations solenergi, vindenergi, vedvarende brint), energilagring, energiintensive industrier (f.eks. lavkulstofstål, cement, kemiske processer), CO2-opsamling, -udnyttelse og -lagring, alternative brændstoffer, netto-nul mobilitet og endda klimavenlige byggeteknologier. Den forventede CO₂-emissionsundgåelse (eller tilsvarende) over 10 år er en kritisk faktor – projekter skal kvantificere, hvor mange emissioner de vil undgå sammenlignet med konventionel teknologi.
  • Innovativ teknologi: Projekter skal have en høj grad af innovation. Typisk betyder dette en ny teknologi i industriel skala, der endnu ikke er kommercielt tilgængelig på markedet. Med hensyn til teknologisk parathedsniveau (TRL) fokuserer Innovationsfonden generelt på omkring TRL 8 – dvs. teknologi, der har vist sig at være i pilotskala og nu er i sin første kommercielle demonstration. Rene forsknings- eller laboratorieprojekter (TRL 6-7 eller lavere) finansieres ikke; i stedet bør projektet være på tærsklen til kommercialisering og demonstrere en banebrydende løsning i et reelt driftsmiljø. Dette fokus sikrer, at fonden støtter innovative projekter, der vil implementere ny teknologi, snarere end forskningsprojekter eller allerede fuldt kommercielle løsninger.
  • Modenhed og levedygtighed: Kun projekter, der er tilstrækkeligt modne i planlægning, forretningsmodel og finansiel struktur, tages i betragtning. I praksis betyder det, at du på ansøgningstidspunktet bør have et veludviklet projekt: gennemførlige forundersøgelser, en forretningsplan, ingeniørplaner og ideelt set vigtige tilladelser undervejs. EU forventer, at et Innovationsfondsprojekt er investeringsklart – noget du kan præsentere for investorer eller din virksomheds bestyrelse med henblik på en endelig investeringsbeslutning. Tidlige idéer uden konkrete implementeringsplaner vil sandsynligvis blive afvist. Desuden må projektet ikke være påbegyndt implementeringen før ansøgningen – f.eks. må byggeriet ikke være i gang, og der må ikke være underskrevet uigenkaldelige kontrakter. (Forberedende trin som at sikre jord eller foreløbige tilladelser er i orden.)
  • Projektstørrelse: Fonden henvender sig til både store og små projekter, men de kan blive adresseret via forskellige indkaldelser eller strømme. Historisk set blev "storskala" projekter defineret som projekter med kapitaludgifter over 7,5 millioner euro, og "lille skala" under 7,5 millioner euro. I de seneste indkaldelser har Kommissionen yderligere stratificeret projektstørrelserne – for eksempel var indkaldelsen for 2024/25 struktureret til at overveje store projekter (CAPEX over 100 millioner euro), mellemstore projekter (20-100 millioner euro) og små projekter (2,5-20 millioner euro) i separate kategorier. Pilotprojekter (meget innovative, men endnu ikke afprøvet i stor skala) får også et særligt spor. Det betyder, at projekter i forskellige skalaer kan konkurrere – uanset om du planlægger et pilotanlæg til 10 millioner euro eller et kommercielt anlæg til 200 millioner euro, er der en vej at ansøge. Husk dog, at jo større klimapåvirkningen (og finansieringsbehovet) er, desto hårdere er konkurrencen.

Kort sagt er berettigede projekter dem, der præsenterer en overbevisende, innovativ løsning til at reducere emissioner i Europa, med en veludarbejdet plan og placeret i et berettiget land. Hvis dit projekt opfylder disse kriterier, kan du overveje at udarbejde en ansøgning til Innovationsfonden.

Sådan ansøger du: Ansøgningsprocessen til Innovationsfonden

• Indkaldelse af forslag: For at søge finansiering skal projektledere ansøge til en åben indkaldelse af forslag under Innovationsfonden. Indkaldelserne annonceres typisk årligt (normalt i det sene efterår eller vinter) på Europa-Kommissionens hjemmeside og EU's portal for finansiering og udbud. For eksempel åbnede indkaldelsen for 2025-cyklussen den 3. december 2024. Alt ansøgningsmateriale indsendes elektronisk via EU's portal for finansiering og udbud – der er ingen indsendelse på papir eller via e-mail. Potentielle ansøgere skal først oprette en EU Login-konto og registrere deres organisation på portalen (hvis det ikke allerede er gjort) for at få adgang til ansøgningsskemaerne.
• Enkelttrinsapplikation: I øjeblikket bruger Innovationsfonden en ansøgningsproces i ét trin til sine hovedindkaldelser. Det betyder, at ansøgere skal udarbejde et komplet projektforslag på én gang (i modsætning til nogle EU-programmer, der først har en konceptnotat). Undervurder ikke indsatsen – et komplet forslag til Innovationsfonden kan fylde 200-300 sider inklusive tekniske bilag. Du skal udfylde detaljerede ansøgningsskemaer og uploade adskillige dokumenter: en projektbeskrivelse, forretningsplan, finansiel model, implementeringsplan, beregninger af drivhusgasemissioner og mere. Ansøgningen kræver en grundig analyse – for eksempel skal du beregne basislinjen og de forventede emissioner (ved hjælp af de metoder, som EU stiller til rådighed), udføre en omkostningsanalyse og ofte en livscyklusvurdering. Det kan tage flere måneders arbejde for et tværfagligt team at udarbejde disse materialer, så det er afgørende at starte tidligt.
• Evaluering: Når indsendelsesfristen er udløbet, gennemgår alle forslag en grundig kontrol af, om de er berettigede, og derefter en evaluering af uafhængige eksperter udpeget af Europa-Kommissionen. Hvert berettiget forslag bedømmes ud fra fem centrale tildelingskriterier:
  1. Undgåelse af drivhusgasemissioner – Hvor mange emissioner vil projektet undgå eller reducere? (Jo højere og mere omkostningseffektive besparelserne er, desto bedre.)
  2. Innovationsgrad – Hvor ny og banebrydende er teknologien sammenlignet med den nyeste teknologi?
  3. Projektmodenhed – Hvor udviklet er projektet med hensyn til planlægning, tilladelser, finansiering og beredskab til udførelse?
  4. Skalerbarhed/Replikerbarhed – Kan løsningen skaleres op eller replikeres andre steder og dermed maksimere effekten i hele EU?
  5. Omkostningseffektivitet – Hvor omkostningseffektivt er projektet, målt som den mængde finansiering, der anmodes om pr. ton CO₂-ækvivalent, der undgås? Projekter får point i hver kategori. Kun dem, der opfylder minimumstærsklerne i alle kriterier, tages i betragtning til finansiering, og derefter udvælges de forslag med den højeste score, indtil indkaldelsens budget er opbrugt. Det er værd at bemærke, at udvælgelsen er teknologineutral og geografineutral: der er ingen faste kvoter pr. sektor eller land – et forslags merit vurderes udelukkende ud fra disse kriterier. Dette gør konkurrencen intens. (For eksempel modtog indkaldelsen i 2023 337 ansøgninger fra hele Europa, hvoraf kun 85 projekter blev forhåndsudvalgt til tilskud.) Efter evalueringen offentliggøres typisk en rangeret liste over vindende projekter (normalt sidst på året). Projekter, der var højt vurderede, men ikke finansierede (på grund af budgetbegrænsninger), kan blive sat på en reserveliste – nogle gange, hvis andre trækker sig tilbage, får reserveprojekter en chance, som det skete i 2024. Alle ansøgere modtager feedback. Forslag af høj kvalitet, der ikke blev finansieret, modtager også et "Seal of Excellence" (STEP) som anerkendelse, hvilket kan hjælpe med at søge anden finansiering.
• Tidslinje fra ansøgning til bevilling: Processen fra indsendelse til modtagelse af midler er lang. For 2025-opslaget var fristen for eksempel den 24. april 2025, og resultaterne forventes i 4. kvartal 2025, med tilskudsaftaler underskrevet i 1. kvartal 2026. Med andre ord går der cirka 8-10 måneder mellem fristen og tilskudsaftalen. Samlet set kan der gå langt over et år fra det tidspunkt, du begynder at forberede dit forslag, til det tidspunkt, du rent faktisk lancerer dit finansierede projekt. Ifølge EU kommer evalueringsresultaterne for forårsindsendelser i det sene efterår, og hvis du bliver udvalgt, underskriver du en tilskudsaftale et par måneder efter det. Projekterne har derefter op til fire år til at nå den økonomiske afslutning og begynde implementeringen. Det betyder, at ansøgere bør planlægge en lang gennemløbstid og sikre, at deres projekts tidslinje kan imødekomme dette.
• Anvendelsestips: Sørg for at læse den officielle dokumentation og vejledning til indkaldelsen på Funding & Tenders-portalen omhyggeligt. Europa-Kommissionen stiller normalt detaljerede instruktioner, skabeloner og endda webinarer eller informationsdage til rådighed for ansøgere (for eksempel blev der afholdt en informationsdag i december 2024 i forbindelse med IF24-indkaldelsen). Brug spørgsmål og svar, hvis noget er uklart. Og vigtigst af alt, indsend inden fristen – portalen lukker præcist ved fristen (typisk kl. 17:00 CET på deadline), og forsinkede indsendelser accepteres ikke. Det er klogt at uploade dine filer et par dage før fristen for at undgå tekniske problemer i sidste øjeblik.

Samarbejde med en konsulent eller skribent fra Innovationsfonden

Det er en kompleks og ressourcekrævende opgave at udarbejde en vindende ansøgning til Innovationsfonden. Mange virksomheder vælger at hyre en konsulent eller forslagsskriver til Innovationsfonden for at forbedre deres chancer for succes. Bør du overveje at hyre en? Sådan kan en kyndig konsulent eller ansøgningsskriver tilføre værdi:

• Strategisk vejledning og gennemførlighedstjek: Erfarne konsulenter fra Innovationsfonden vil først vurdere, om dit projekt passer godt til fondens mål og kriterier. De udfører ofte en levedygtighedskontrol eller projektvurdering for at bedømme projektets styrker og svagheder i forhold til konkurrenterne. Hvis dit projektkoncept stadig er i en for tidlig fase eller mangler centrale elementer, kan en konsulent rådgive dig om, hvorvidt du skal fortsætte nu eller måske forfine og ansøge i en fremtidig indkaldelse (en go/no go-anbefaling). Dette sparer dig for at investere kræfter i en ansøgning, der ikke er klar.
• Tilpasning af projektet til finansieringskriterierne: En konsulent bidrager med ekspertise inden for Innovationsfondens evalueringskriterier og europæiske politiske prioriteter. De kan hjælpe med at afgrænse dit projekt, så det stemmer overens med, hvad evaluatorerne forventer – og sikre, at du fremhæver de aspekter, der scorer point. For eksempel kan de hjælpe med at beregne undgåelsen af drivhusgasser ved hjælp af den korrekte metode eller foreslå måder at understrege dit projekts bidrag til EU's klimamål og den grønne aftale. De vil sørge for, at din projektfortælling adresserer hvert af de fem kriterier (innovation, effekt, modenhed, skalerbarhed, omkostninger) på en overbevisende måde.
• Forslagsskrivning og dokumentation: Det er en kunst at udarbejde et klart og overbevisende forslag. Innovationsfondsforfattere er dygtige til at formulere komplekse tekniske projekter på en måde, der er overbevisende for evaluatorer. De kan tage føringen i at skrive ansøgningsdokumenterne eller give omfattende redigering og feedback for at finpudse dine udkast. De sikrer, at sproget er klart, at målene og virkningerne er godt forklaret, og at alle nødvendige detaljer eller bilag er angivet. En god bevillingsskriver vil også hjælpe med at undgå almindelige faldgruber – som uoverensstemmelser mellem de tekniske og økonomiske afsnit eller manglende information, der kan koste penge.
• Projektledelse af applikationen: Fordi en ansøgning til Innovationsfonden består af mange dele (teknisk plan, finansiel model, miljøanalyse osv.), fungerer konsulenter ofte som projektledere for forslagsprocessen. De fastsætter tidsfrister, koordinerer input fra forskellige afdelinger eller partnere og kontrollerer, at alle formularer er korrekt udfyldt. De sørger også for, at den endelige indsendelse er komplet og rettidig, og uploader alt til portalen i god tid før deadline.
• Ekspertise fra tidligere succeser: Erfarne Innovationsfond-konsulenter har typisk været involveret i flere ansøgninger og ved, hvordan et vellykket forslag ser ud. Mange er ingeniører eller finanseksperter, der kan validere dine data eller styrke din business case. For eksempel kan de gennemgå dine omkostningsforudsætninger eller foreslå forbedringer af din risikoreduktionsplan. Nogle konsulentfirmaer tilbyder endda støtte til forhandling af tilskudsaftaler, hvis du vinder. Denne komplette støtte kan være uvurderlig, især for førstegangsansøgere eller mindre virksomheder med begrænset intern forslagskapacitet.

Er det det værd? Selvom det er en ekstra omkostning at hyre en konsulent, kan det øge dit forslags kvalitet og succeschancer betydeligt. I betragtning af omfanget af den finansiering, der er på spil (potentielt titusindvis af euro i en bevilling), betaler investeringen i professionel støtte sig ofte. I tidligere Innovationsfondsrunder havde mange vindende projekter ekspertkonsulenter eller skribenter bag sig. For eksempel har regionale agenturer hjulpet lokale virksomheder med at sikre finansiering – to bayerske cleantech-projekter vandt 91 millioner euro i Innovationsfondsbevillinger med støtte. Ligeledes blev flere af de 85 projekter, der blev udvalgt i 2023-indkaldelsen, udarbejdet med hjælp fra specialiserede konsulentfirmaer. Disse eksperter kan navigere i processen mere effektivt og hjælpe dig med at undgå fejl, der kan afspore et ellers godt projekt.

Det er selvfølgelig ikke obligatorisk at bruge en konsulent – mange organisationer udarbejder succesfulde ansøgninger internt, især hvis de har stærke teams til at skrive ansøgninger. Men hvis du er ny inden for EU-finansiering eller mangler de interne ressourcer, er det en klog overvejelse at hyre en konsulent eller forslagsforfatter fra Innovationsfonden. Som minimum kan du søge en ekstern gennemgang af dit forslag, inden du indsender det, for at få objektiv feedback.

• Valg af konsulent: Hvis du søger ekstern hjælp, så kig efter firmaer eller enkeltpersoner med dokumenteret erfaring inden for Innovationsfonden eller lignende EU-klima-/innovationsprogrammer. Spørg om deres succesrate, og sørg for, at de forstår de tekniske aspekter af dit projekt. Klare aftaler om omfang (f.eks. skriftligt arbejde kontra rådgivning) og fortrolighed er vigtige. I sidste ende er forslaget dit – men en konsulent kan være en værdifuld partner i at forme og kommunikere din vision.

Vigtige ansøgningsfrister og indkaldelser til innovationsfonden for 2025 og 2026

Timing er afgørende, når du planlægger din ansøgning til Innovationsfonden. Nedenfor er de vigtigste datoer og deadlines for 2025-opslaget og hvad der forventes for 2026:

• 2025-indkaldelse (IF24): Den primære indkaldelse fra Innovationsfonden for det, vi kalder 2025-cyklussen, åbnede den 3. december 2024, og fristen for at indsende ansøgninger var den 24. april 2025. Denne indkaldelse, ofte omtalt som IF24, omfatter faktisk flere spor: en generel indkaldelse af forslag til Net-Zero Technologies (et budget på 2,4 milliarder euro) og en indkaldelse af forslag til batteriproduktion (1 milliard euro), der blev lanceret samtidigt. Begge havde samme frist den 24. april 2025. Sideløbende blev den anden brintauktion (for grønne brintprojekter under Den Europæiske Brintbank) lanceret den 3. december 2024 med en indsendelsesfrist den 20. februar 2025. Potentielle ansøgere skulle indsende deres fulde forslag inden disse datoer via EU-portalen. Efter indsendelsen forventes evalueringsresultaterne i slutningen af 2025 (Kommissionen angav 4. kvartal 2025), og tildelingerne af tilskud skulle være endeligt fastlagt inden 1. kvartal 2026. Det betyder, at succesfulde projekter fra 2025-indkaldelsen sandsynligvis kan starte i begyndelsen af 2026.
• 2026-opkald (forventet IF25): Europa-Kommissionen lancerer typisk en ny indkaldelse til Innovationsfonden hver december. I overensstemmelse med dette mønster forventes indkaldelsen af finansiering for 2026 at blive offentliggjort i december 2025. Mens officielle detaljer vil komme i slutningen af 2025, kan ansøgere forvente en lignende struktur – potentielt en stor generel indkaldelse (muligvis med fokus på prioriterede områder i overensstemmelse med EU's klimapolitik) og måske specialiserede indkaldelser eller auktioner (f.eks. brint), efterhånden som Kommissionen fortsætter sin finansieringsstrategi. Indsendelsesfristen er sandsynligvis i foråret 2026, muligvis omkring april 2026 (vejledende). Hvis indkaldelsen f.eks. åbner medio december 2025, kan fristen falde i april 2026 efter et ansøgningsvindue på cirka 4 måneder. Tjek altid den officielle meddelelse for den nøjagtige dato – den vil blive offentliggjort på EU's klimaindsatswebsted og på Funding & Tenders-portalen. Fra nu af (maj 2025) forventer vi, at tidsplanen for indkaldelsen i 2026 vil afspejle tidligere runder: lancering i december 2025, frist omkring april 2026, resultater inden udgangen af 2026 og underskrevne bevillinger inden starten af 2027.
• Fremtidige opkald: Innovationsfonden vil fortsætte efter 2026 med årlige indkaldelser frem til 2030, afhængigt af tilgængeligheden af ETS-indtægter. Hvert års indkaldelse kan have forskellige fokusområder eller dedikerede budgetter (Kommissionen har tilpasset indkaldelser til initiativer som Net-Zero Industry Act og REPowerEU). Så hvis dit projekt ikke er klar i tide til 2025 eller 2026, kan du sigte mod efterfølgende indkaldelser – men bemærk, at konkurrencen stiger i takt med at fonden vinder popularitet. Det er vigtigt at holde sig informeret om de seneste emner og krav til indkaldelser (tilmeld dig EU's klimaindsatsnyhedsbreve eller tjek deres hjemmeside regelmæssigt).

Deadlines er absolutte. Hvis du ikke overholder en deadline, skal du vente på den næste indkaldelse (normalt et år senere). Så når indkaldelsesdatoerne er annonceret, skal du arbejde baglæns for at planlægge din forslagsforberedelse. Mange succesfulde ansøgere begynder faktisk at udvikle deres forslag måneder før indkaldelsen lanceres. For eksempel, for at overholde en deadline i april, er det klogt at starte seriøse forberedelser senest det foregående efterår. Nogle begynder endda at indsamle data et år tidligere, især for komplekse ingeniørprojekter.

Endelig bør du, ud over ansøgningsfristerne, holde øje med eventuelle støtteaktiviteter i forbindelse med indkaldelserne. Kommissionen og CINEA (det agentur, der implementerer fonden) afholder ofte infodage, webinarer og "orienteringsdialoger" for ansøgere et par uger efter, at en indkaldelse åbner, hvor du kan stille spørgsmål og afklare tvivl. Disse arrangementer finder typisk sted i december eller januar i forbindelse med en indkaldelse, der afsluttes om foråret. De annonceres på Innovationsfondens hjemmeside og er normalt gratis at deltage i. Ved at udnytte disse kan du få nyttige indsigter i, hvad evaluatorer leder efter, og eventuelle nye elementer i en bestemt indkaldelse.

Bedste praksis for et stærkt forslag til innovationsfond

Det er udfordrende at sikre en bevilling fra Innovationsfonden – men med den rette tilgang kan du forbedre dit forslags chancer for succes betydeligt. Her er nogle bedste praksisser og succestips til at udarbejde et vindende Innovationsfondsforslag:

• Start tidligt og planlæg grundigt: Som nævnt er det at udarbejde ansøgningen en stor opgave (hundredvis af sider dokumentation), der kræver betydelig tid. Begynd at organisere dit team og dine opgaver så hurtigt som muligt – ideelt set 6+ måneder før deadline. Opdel arbejdet: teknisk design, emissionsberegninger, økonomisk modellering, tilladelser osv. Lav en tidslinje med interne kontrolpunkter. Dette sikrer, at du ikke bliver forhastet i sidste øjeblik. Tip: Hvis udbuddet ikke er åbent endnu, så brug dokumenterne fra det forrige udbud som vejledning – kravene er ofte ens, og du kan udarbejde udkast langt i forvejen.
• Forstå evalueringskriterierne og skræddersy dit forslag i overensstemmelse hermed: Tilpas hver del af dit forslag til de fem kriterier (drivhusgaspåvirkning, innovation, modenhed, skalerbarhed, omkostninger). Gør det nemt for evaluatorer at se, hvordan I udmærker jer på hvert område. For eksempel, dediker et afsnit til at kvantificere jeres undgåelse af drivhusgasser (med klare beregninger og referencer til den angivne metode), og fremhæv tallet (f.eks. "Vores projekt vil undgå ~XXX.000 tons CO₂e om året inden 2030"). Understreg, hvad der er innovativt ved jeres teknologi, og hvordan den adskiller sig fra den nuværende teknologi – husk, at kun projekter, der er virkelig nye i forhold til nuværende løsninger, vil blive finansieret. Demonstrer projektets modenhed ved at liste tilladelser, aftagsaftaler eller partnerskaber på plads samt en solid udførelsesplan (der viser, at projektet i det væsentlige er klar til at blive opbygget i afventning af finansiering). Diskuter skalerbarhed/replicerbarhed – f.eks. kan dette udrulles til 10 andre steder eller bane vejen for en hel industris overgang? Fremlæg dokumentation, hvis tilgængelig (interessebreve osv.). Og vær opmærksom på omkostningseffektivitet: det tilskudsbeløb, du anmoder om, skal være begrundet i klimapåvirkningen. Projekter scores i euro pr. ton CO₂, der undgås, så hvis dine omkostninger pr. ton er høje, så forklar hvorfor (måske er det et problem, der først sker, og som vil blive bedre osv.) og vis bevidsthed om omkostningseffektivitet.
• Udvikl en solid business case: Behandl dit forslag til innovationsfonden som et investeringsprospekt for et nyt foretagende. Evaluatorerne ønsker at se, at projektet giver mening økonomisk og ledelsesmæssigt, ikke kun teknisk. Medtag en grundig forretningsplan og finansiel model – disse er obligatoriske bilag. Vis dine forventede CAPEX, OPEX, indtægter (hvis nogen), og hvordan projektet vil opnå langsigtet levedygtighed. Hvis projektet ikke er økonomisk levedygtigt uden CO2-prissætning eller støtte, så vær ærlig, men skitser, hvordan det bidrager til læring eller fremtidige omkostningsreduktioner. Fremhæv medfinansieringskilder: Husk, at fonden typisk medfinansierer op til 60% af de ekstra omkostninger, så du skal demonstrere, hvor resten af investeringen vil komme fra (f.eks. virksomhedskapital, banklån, nationale tilskud). En klar finansieringsstrategi og støttebreve fra investorer eller banker kan stærkt styrke modenheden og troværdigheden af dit forslag. Beskriv også dit projektteams erfaring – vis, at konsortiet eller virksomheden har den nødvendige knowhow til at levere dette projekt.
• Fremhæv klimaadditionaliteten: Innovationsfonden handler om at maksimere klimapåvirkningen. Dit forslag skal tydeligt formulere, hvorfor projektet ikke ville fortsætte (eller ville have langt mindre klimafordele) uden tilskuddet. For eksempel har teknologien måske høje startomkostninger eller risici, som markedet ikke i øjeblikket vil finansiere – deraf behovet for offentlig støtte. Ved at fremføre dette argument adresserer du fondens underliggende mission. Brug data: f.eks. "Uden støtte ville vores innovative cementfabrik fungere med en CO₂-reduktion på 20%; med tilskuddet fra Innovationsfonden kan vi opnå en reduktion på 90% og dermed eliminere yderligere 500.000 tCO₂/år, som ellers ville fortsætte med at blive udledt."
• Sikre teknisk soliditet og detaljer: Selvom forslaget ikke er en akademisk opgave, skal det overbevise eksperter om, at din teknologi er videnskabeligt og teknisk troværdig. Giv tilstrækkelige detaljer om teknologien (design, procesflow osv.) til at vise, at du har styr på den. Medtag resultater fra pilotforsøg eller simuleringer til at bakke op om dine påstande om ydeevne. Hvis du bruger en ny proces, skal du nævne eventuelle patenter, publikationer eller ekspertanbefalinger. Samtidig skal du sørge for, at forklaringerne er tilgængelige – evaluatorer er måske ikke præcis specialister inden for din niche, så forklar eventuelle særlige termer eller koncepter. Brug diagrammer eller tabeller (applikationen tillader vedhæftede filer) til at illustrere projektets design og tidslinjer – et billede kan formidle en kompleks proces meget hurtigere end tekst.
• Kvantificér alt, hvad du kan: Angiv, hvor det er muligt, kvantitativ dokumentation. Mål, metrikker og tal gør dit forslag mere overbevisende. For emissioner skal du bruge den officielle beregningsmetode, og angiv tydeligt de samlede undgåede drivhusgasemissioner over 10 år. For innovation kan du eventuelt kvantificere effektivitetsgevinster (f.eks. "50% mindre energiforbrug end state-of-art") eller andre præstationsforbedringer. For skalerbarhed skal du give et potentielt replikationsscenarie (f.eks. "hvis denne teknologi anvendes på alle stålværker i Europa, kan den reducere X millioner tons CO₂ årligt"). Hårde tal hænger fast i anmeldernes hukommelse og giver dem troværdighed (bare sørg for, at de er realistiske og har kilder).
• Vær klar og præcis: Klarhed i teksten er afgørende. Evaluatorer har hundredvis af sider at læse; gør deres arbejde lettere ved at skrive på en struktureret og præcis måde. Brug overskrifter og underoverskrifter, der afspejler evalueringskriterierne eller den struktur, der anmodes om i ansøgningsskemaet. Brug punktopstillinger eller tabeller til at opsummere nøgleinformation (f.eks. en tabel med drivhusgasberegninger eller en tidslinje over milepæle). Undgå unødvendig jargon, og hvor tekniske termer er nødvendige, giv en kort forklaring. Husk, at dit forslag i bund og grund er en pitch – det skal fortælle en overbevisende historie om innovation og effekt, understøttet af evidens. Mange virksomheder bruger en Innovationsfond-skribent eller har i det mindste flere anmeldere til at redigere teksten for sammenhæng og grammatik – dårlig tekst kan skjule gode ideer, så afsæt tid til korrekturlæsning og forfinelse af fortællingen.
• Håndter potentielle risici åbent: Ethvert innovativt projekt har risici – tekniske fejl, omkostningsoverskridelser, lovgivningsmæssige hindringer osv. Ansøgningen vil typisk bede om en risikovurdering. Vær ikke bange for dette; præsenter i stedet en gennemtænkt risikoreduktionsplan. At identificere risici og foreslå løsninger (backupplaner, yderligere nødvendig support, faseopdelt tilgang osv.) viser evaluatorerne, at I er realistiske og forberedte, hvilket yderligere styrker projektets modenhed.
• Brug de medfølgende ressourcer og skabeloner: Europa-Kommissionen tilbyder vejledningsdokumenter, ofte stillede spørgsmål og skabeloner af en grund – for at hjælpe dig med at få succes. Brug den officielle ansøgningsskabelon som din oversigt, og sørg for at udfylde alle afsnit. Tjek Kommissionens ofte stillede spørgsmål eller helpdesk for at få afklaringer om omfang eller regler (f.eks. støtteberettigelse for visse omkostninger). Derudover kan en gennemgang af Innovationsfondens beskrivelser af tidligere tildelte projekter (tilgængelige på den officielle hjemmeside) give indsigt i, hvordan succesfulde projekter ser ud. Det er lærerigt at se resuméer af finansierede projekter for at vurdere niveauet af innovation og effekt, de har demonstreret.
• Overvej ekstern gennemgang eller support: Før du indsender det, er det yderst værdifuldt at få en person, der ikke er direkte involveret i skrivningen, til at gennemgå dit forslag kritisk. Dette kan være en intern kollega fra et andet team eller en ekstern konsulent, hvis du har engageret en. De kan muligvis finde mangler eller uklare dele. Hvis det er muligt, så lav en simuleret evaluering – bedøm dit forslag ærligt i forhold til de fem kriterier for at se, hvor du muligvis er svag, og forbedr derefter disse dele. Som nævnt i det foregående afsnit kan en konsulent eller forfatter fra Innovationsfonden give ekspertfeedback og sikre, at dit forslag er poleret til en høj standard, hvilket øger dine chancer for succes.

Innovationsfonden har allerede i 2025 finansieret snesevis af banebrydende projekter (77 projekter vandt tilskud under indkaldelsen i 2023, plus 6 mere fra reservelisten), hvilket viser, at ambitiøse forslag kan lykkes. Læring af tidligere succeser kan informere din egen ansøgningsstrategi. Følgelse af disse bedste praksisser vil hjælpe dit Innovationsfondsforslag med at skille sig ud i den konkurrenceprægede evalueringsproces. En stærk og velforberedt ansøgning scorer ikke kun bedre, men indgyder også evaluatorerne tillid til, at dit team kan levere projektet i den virkelige verden – et afgørende aspekt for denne fond.

Konklusion: Forberedelse til succes med innovationsfonden

EU's Innovationsfond repræsenterer en gylden mulighed i 2025, 2026 og fremover for innovatorer inden for ren teknologi og klimaløsninger. Dens betydelige finansiering kan gøre ambitiøse projekter til virkelighed og accelerere både din virksomheds vækst og Europas vej mod netto-nuludledning. For at opnå succes med Innovationsfonden skal du være proaktiv: planlæg fremad, udarbejd et overbevisende forslag og udnyt alle ressourcer, du har til rådighed – herunder muligheden for at få en Innovationsfond-konsulent eller en ekspertskribent til at styrke din ansøgning.

Husk de vigtigste deadlines (april 2025 og forventet forår 2026 for de kommende indkaldelser), og følg de officielle EU-kanaler for opdateringer eller nye muligheder. Processen er krævende, men belønningerne er store – ikke kun i form af finansiering, men også i form af prestige og momentum. Projekter udvalgt af Innovationsfonden ses som banebrydende og tiltrækker ofte yderligere investorer, partnere og offentlig opmærksomhed.

Kort sagt, lav dit hjemmearbejde, fortæl en god historie bakket op af solide data, og indsend til tiden. Mange organisationer har gået denne vej og sikret sig millionbevillinger for at realisere deres drømme om klimainnovation – med omhyggelig forberedelse kan dit projekt blive det næste. Held og lykke med din ansøgning til Innovationsfonden, og her er din potentielle succes i finansieringscyklusserne i 2025 og 2026!

Forståelse af ansøgningsskemaet til EU's innovationsfond

Den Europæiske Unions Innovationsfond (INNOVFUND) støtter innovative projekter med fokus på lavemissionsteknologier. Ansøgning om denne finansiering kræver, at man navigerer i en specifik ansøgningsproces, primært via EU's finansierings- og udbudsportal. Kernen i denne proces er ansøgningsskemaet, et omfattende dokument designet til at indsamle alle nødvendige administrative og tekniske detaljer om et foreslået projekt. Denne artikel giver en detaljeret oversigt baseret på den medfølgende version 4.0 (dateret 15. november 2024) af INNOVFUNDs standardansøgningsskemaskabelon. Det er vigtigt at bemærke, at dette dokument tjener som et eksempel, og de faktiske formularer, der er tilgængelige på portalen, kan variere.

Ansøgningsskemaets struktur

Ansøgningsskemaet er opdelt i to hoveddele:

1. Del A: Administrative formularer: Dette afsnit indeholder strukturerede administrative oplysninger om projektet og dets deltagere. De genereres automatisk af IT-systemet baseret på de data, som ansøgeren indtaster direkte i skærmbillederne i portalens indsendelsessystem.
2. Del B: Teknisk beskrivelse: Dette er en narrativ beskrivelse af projektets tekniske aspekter. Ansøgere skal downloade skabelonen fra portalen, udfylde den og uploade den som en PDF-fil sammen med eventuelle nødvendige bilag.

Del A: Administrative formularer – Vigtige afsnit

Del A skal udfyldes direkte online via portalen. Selvom det medfølgende dokument er et eksempel og ikke skal udfyldes, beskriver det de typiske afsnit:

• Generelle oplysninger: Indeholder indkaldelsesidentifikator, emne, handlingstype, forslagsdetaljer (akronym, titel, varighed), abstract, nøgleord og information om tidligere indsendelser. Forslagets titel skal være forståelig for ikke-specialister.
• Deltagere: Lister alle deltagende organisationer, der er involveret i projektet. Detaljerede oplysninger om hver deltager er påkrævet, herunder juridisk navn, adresse, juridisk status (offentlig organisation, nonprofitorganisation, SMV-status osv.) og afdelingsoplysninger.
• Budget: En oversigt over det ansøgte tilskudsbeløb pr. modtager.
• Andre spørgsmål: Dette afsnit kan indeholde detaljer om projektimplementeringssteder og specifikke beregninger relateret til projektets mål, såsom undgåelse af drivhusgasemissioner (absolut og relativ) og omkostningseffektivitet.
• Erklæringer: Ansøgere skal afgive flere erklæringer, der bekræfter:
  • Samtykke fra alle deltagere.
  • Oplysningernes rigtighed og fuldstændighed.
  • Overholdelse af støtteberettigelseskriterier, fravær af udelukkelsesgrunde og økonomisk/operationel kapacitet.
  • Bekræftelse af kommunikation via portalen og accept af dens vilkår og betingelser samt privatlivspolitik.
  • For engangstilskud, bekræftelse af, at budgettet afspejler sædvanlig praksis for omkostningsberegning og ekskluderer ikke-støtteberettigede omkostninger.
  • Forståelse af, at falske udsagn kan føre til administrative sanktioner.
  • Koordinatoren er ansvarlig for sine oplysninger, og hver ansøger for sine egne. En erklæring på tro og love vil være påkrævet, hvis forslaget finansieres.

 

Systemet inkluderer valideringstjek, der viser fejl (som blokerer indsendelse) eller advarsler (som ikke blokerer indsendelse, men angiver manglende/forkerte værdier).

Del B: Teknisk beskrivelse – Kernekomponenter

Del B kræver en detaljeret narrativ beskrivelse og skal overholde specifikke formateringsregler (f.eks. sidebegrænsninger, skriftstørrelse, marginer). Overskridelse af sidebegrænsningen (typisk 70 sider, medmindre andet er angivet) vil resultere i, at overskydende sider ignoreres. Hyperlinks bør ikke bruges til væsentlige oplysninger.

Nøgleafsnit i del B omfatter:

1. Projekt og ansøgere (afsnit 0): Giver baggrund, begrundelse, mål, introducerer konsortiemedlemmerne og skitserer projektets tekniske karakteristika (placering, teknologi, input, output). Den beskriver også teknologiens omfang, konstruktion, drift, vedligeholdelsesplaner, sikkerhed, pålidelighed og teknisk ydeevne. For batterirelaterede indkaldelser er specifikke detaljer om kemi og ydeevne nødvendige.
2. Innovationsgrad (afsnit 1): Beskriver projektets innovation i forhold til den nuværende kommercielle og teknologiske udvikling med fokus på europæisk eller relevant globalt niveau. Projektet skal forklare, hvordan det går ud over inkrementel innovation, med henvisning til data fra bilaget til forundersøgelsen og med en detaljeret beskrivelse af forventede stigninger i parathedsniveauer og barrierer, der skal overvindes.
3. Potentiale for undgåelse af drivhusgasemissioner (afsnit 2): Kræver beregning af både absolut og relativt potentiale for undgåelse af drivhusgasser over 10 år efter drift ved hjælp af den officielle metode og beregnerskabelon. Antagelser for reference- og projektscenarier skal forklares. Resultaterne skal være i overensstemmelse med del C og omkostningseffektivitetsberegningen. For projekter under EU ETS skal emissionerne være under den relevante benchmark. Projekter, der anvender biomasse, skal opfylde bæredygtighedskrav. For batteriprojekter inkluderer dette afsnit produktionens CO2-aftryk, selvom det også vurderes separat.
4. Reduktion af CO2-fodaftryk i produktionen (afsnit 3, ikke relevant for NZT-indkaldelse): Ligesom med undgåelse af drivhusgasser kræver dette vurdering og beregning ved hjælp af den specificerede metode og skabelon med detaljerede antagelser.
5. Projektmodenhed (afsnit 4): Vurderer projektets beredskab på tværs af tekniske, økonomiske og operationelle dimensioner.
   • Teknisk modenhed: Dokumentation for teknologisk beredskab, teknisk gennemførlighed, risikovurdering og afbødning, understøttet af et obligatorisk bilag til en gennemførlighedsundersøgelse og muligvis due diligence-rapporter.
   • Finansiel løbetid: Fokuserer på forretningsplanens robusthed, finansieringsstruktur og forpligtelser fra finansieringskilder. Kræver bilag som et detaljeret budget/relevant omkostningsberegner, forretningsplan, finansiel model og potentielt aktionærerklæringer og støttedokumenter. Der kræves resuméer af forretningsforslaget, pengestrømsprognoser, rentabilitet (før/efter tildeling), følsomhedsanalyse, finansieringsplan og forpligtelser fra finansieringskilder.
   • Operationel modenhed: Demonstrerer en omfattende og realistisk implementeringsplan. Detaljerne omfatter implementeringstidslinjen (Gantt-diagram påkrævet), vigtige milepæle (økonomisk afslutning, idriftsættelse), tilladelsesstrategi, driftsstrategi (vedligeholdelse, kapacitet), projektledelsesteam (kvalifikationer, færdigheder) og projektorganisation (struktur, styring, kvalitets-/sikkerhedsprocesser). Oplysninger om intellektuel ejendom, tilladelser, offentlig accept og miljøpåvirkninger er også påkrævet. Et projektdiagram, der illustrerer interessentforhold, forventes.
   • Risikostyring: Beskriv kritiske risici og strategien til at håndtere dem med henvisning til forretningsplanen og gennemførlighedsundersøgelsen.
6. Replikerbarhed (afsnit 5): Beskriver projektets potentiale for bredere anvendelse. Dette omfatter håndtering af ressourcebegrænsninger (f.eks. kritiske råmaterialer, biomasse) gennem effektivitet eller cirkularitet, potentiale for positive miljøpåvirkninger ud over reduktion af drivhusgasser (f.eks. biodiversitet, forureningsreduktion) og potentiale for implementering på andre steder eller i hele økonomien. Kvantificering af forventet emissionsundgåelse fra replikation er nødvendig. Det dækker også bidrag til Europas industrielle lederskab og konkurrenceevne. Planer for videndeling, kommunikation, formidling og sikring af synlighed af EU-finansiering er skitseret her.
7. Forsyningssikkerhed og bekæmpelse af afhængighed (afsnit 6, ikke relevant for NZT-opkald): Forklarer projektets bidrag til at sikre forsyningskæder og reducere afhængigheder i henhold til udbudsdokumentet.
8. Omkostningseffektivitet (afsnit 7): Kræver beregning af omkostningseffektivitetsforholdet (samlet ansøgt tilskud + anden offentlig støtte / absolut undgåelse af drivhusgasser over 10 år). Dette indebærer at indsende detaljerede relevante omkostningsberegninger ved hjælp af den medfølgende skabelon til finansielle oplysninger og forklare den anvendte metode (f.eks. standard- eller referenceanlæg). Det maksimale tilskud kan ikke overstige 60% af relevante omkostninger.
9. Bonuspoint (Afsnit 8, ikke relevant for BATTERIER-opkald): Omhandler eventuelle relevante bonuspunkter nævnt i indkaldelsesdokumentet, med krav om dokumentation.
10. Arbejdsplan, arbejdspakker, aktiviteter, milepæle, leverancer og tidsplan (afsnit 9): Giver en detaljeret oversigt over projektets udførelsesplan.
    • Oversigt over arbejdsplanen: En liste eller et skema over alle arbejdspakker (WP'er) med varigheder, leverancer og milepæle.
    • Arbejdspakker: Detaljerede beskrivelser af hvert WP. WP'er er større underafdelinger med mål, aktiviteter, milepæle og leverancer. Obligatoriske sekventielle WP'er omfatter: Op til regnskabsafslutning (WP1), Mellem regnskabsafslutning og idriftsættelse (WP2) og årlige WP'er for drifts-/rapporteringsfasen (år 1-3 eller 1-X afhængigt af indkaldelsen). Yderligere WP'er kan oprettes ved at underopdele disse.
    • Aktiviteter: Specifikke opgaver inden for hvert WP, der viser deltagernes involvering (koordinator, modtager osv.). WP1 bør specificere de dokumenter, der er nødvendige for økonomisk afslutning.
    • Milepæle og leverancer: Milepæle er centrale kontrolpunkter. Obligatoriske milepæle, der udløser betalinger, omfatter finansiel afslutning (slutningen af WP1), idriftsættelse (slutningen af WP2) og årlig rapportering om drivhusgasser (slutningen af operationelle WP'er). Der kræves verifikationsmetoder for milepæle. Leverancer er projektoutput, der indsendes for at vise fremskridt, med definerede forfaldsdatoer og formidlingsniveauer (offentlig, følsom, EU-klassificeret). Specifikke obligatoriske leverancer er anført i indkaldelsesdokumentet.
    • Budget og tidsplan: Refererer til den detaljerede budget-/relevante omkostningsberegner og kræver en vedhæftet tidsplan/Gantt-diagram.
11. Andet (afsnit 10): Indeholder typisk afsnit om etik og sikkerhed, ofte markeret som 'Ikke relevant' i skabelonen.
12. Erklæringer (afsnit 11): Omfatter bekræftelser vedrørende patenter, forbud mod dobbeltfinansiering (bekræftelse af, at ingen andre EU-tilskud dækker de samme omkostninger), samtykke til potentiel vurdering af projektudviklingsbistand (PDA) fra EIB, aftale om at blive overvejet til nationale finansieringsordninger (deling af forslag med nationale myndigheder) og samtykke til at dele grundlæggende projektoplysninger med medlemsstaterne.

Indsendelse og bilag

• Ansøgningen skal udarbejdes af konsortiet og indsendes online via portalen af en repræsentant inden fristens udløb.
• Obligatoriske bilag omfatter den detaljerede budgettabel/relevant omkostningsberegner (fil med økonomiske oplysninger) og en tidsplan/et Gantt-diagram. Andre bilag, såsom forundersøgelsen, forretningsplanen og den finansielle model, skal vedlægges som en del af afsnittene i del B.

Denne detaljerede oversigt giver et omfattende overblik over kravene og strukturen i ansøgningsskemaet til EU's innovationsfond baseret på den medfølgende skabelon. Ansøgere bør altid henvise til det specifikke indkaldelsesdokument og de aktive formularer på finansierings- og udbudsportalen for at få de mest nøjagtige og opdaterede oplysninger.

Udarbejdelse af en omfattende forretningsplan for ansøgninger om innovationsfond

Det medfølgende dokument beskriver en skabelon til en detaljeret forretningsplan, der er designet til indsendelse som en del af en ansøgning til Innovationsfonden. Selvom det anbefales, men ikke er obligatorisk, at bruge denne specifikke skabelon, skal ansøgere sikre, at de giver et sammenligneligt niveau af detaljer og information til en grundig vurdering. Hvis et afsnit anses for ikke at være relevant, skal det markeres og begrundes.

Denne forretningsplan fungerer som et afgørende værktøj til at evaluere levedygtigheden, den økonomiske soliditet og det samlede potentiale af et foreslået projekt, der søger finansiering. Den kræver en dybdegående analyse af forskellige aspekter af projektet, fra dets kernekoncept til risikostyringsstrategier.

1. Projektidentifikation

Planen begynder med den grundlæggende identifikation af projektet, hvilket kræver en tydelig angivelse af projektets fulde navn og dets akronym.

2. Forretningsforslag

Denne kernedel kræver en klar formulering af projektets business case:

• Produkt- eller forretningskoncept: Beskriv den underliggende forretningsmodel, projektets unikke værditilbud sammenlignet med eksisterende løsninger, og dets overensstemmelse med virksomhedens overordnede strategi.
• Målgruppe og markedspotentiale: Giv en oversigt over det generelle marked og det specifikke markedspotentiale, som projektet er rettet mod. Dette omfatter en beskrivelse af det relevante lovgivningsmæssige miljø og en forklaring af, hvordan projektet adresserer markedshuller, genererer ny efterspørgsel eller markeder, udvider eksisterende eller tilføjer værdi til nuværende produkter/tjenester.
• Kommercialiseringsstrategi og markedsoptagelse: Beskriv den forventede efterspørgsel efter de foreslåede produkter eller tjenester, identificer nøglekundesegmenter og diskuter eventuelle barrierer for markedsadgang.
• Konkurrencepræget landskab: Beskriv de vigtigste konkurrenter og alternative løsninger på markedet i øjeblikket.

3. Finansielle antagelser

Gennemsigtighed og begrundelse er nøglen i dette afsnit. Ansøgere skal forklare antagelserne bag deres økonomiske fremskrivninger:

• Sammenbrud: Angiv de forventede indtægter, kapitaludgifter (CAPEX) og driftsudgifter (OPEX) som anvendt i den ledsagende finansielle informationsfil og ansøgerens detaljerede finansielle model. Fremskrivningerne skal dække hele projektets levetid.
• Uforudsete udgifter: Inkluder en detaljeret begrundelse for eventuelle uforudsete udgifter, der er anvendt på CAPEX- og OPEX-estimater.
• Underliggende data: Forklar antagelser vedrørende mængder og priser relateret til aftagere, leverandører og entreprenører. Det er afgørende, at der henvises præcist til bilag (som f.eks. forundersøgelser eller kontraktvilkår), der underbygger disse antagelser. En oversigtstabel, der opsummerer de vigtigste parametre (værdi, enhed, begrundelse, dokumentreference), er påkrævet.

4. Projektets modparter og kontraktstrategi

Det er afgørende at forstå projektets økosystem:

• Projektdiagram: Medtag et diagram, der illustrerer forholdet mellem alle projektparter (sponsorer, aktionærer, långivere, aftagere, leverandører, entreprenører, rådgivere, forsikringsselskaber osv.) og selve projektet. Hvis der anvendes et Special Purpose Vehicle (SPV), skal det specificeres. Juridiske og kontraktlige forhold bør beskrives.
• Beskrivelse af projektmodparter: Beskriv hver modpart, deres rolle, bidrag og deres tekniske, finansielle og kommercielle status (herunder historik, nøglefinansielle oplysninger og kreditvurderinger, hvor disse er tilgængelige).
• Robusthed og strategi til at sikre kontrakter: Beskriv de vigtigste vilkår i vejledende eller sikrede leverings-, bygge- og aftagsaftaler. Forklar strategien og den nuværende status for at sikre alle vigtige kommercielle kontrakter, der er nødvendige for driftsfasen.

5. Detaljerede pengestrømsprognoser og projektrentabilitet

Dette afsnit fokuserer på projektets økonomiske præstation:

• Pengestrømsprognoser: Beskriv projektets pengestrømsprognoser, som de præsenteres i outputarkene i den finansielle informationsfil.
• Forventet projektrentabilitet: Forklar projektets levedygtighed ved hjælp af beregninger af nutidsværdi (NPV) og intern rente (IRR), både før og efter den anmodede støtte fra Innovationsfonden, estimeret over projektets levetid. Begrund de anvendte vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) og opnåeligheden af den antagne gæld-til-egenkapital-forhold.

6. Følsomhedsanalyse

Ansøgere skal vurdere, hvordan projektets rentabilitet (nutidsværdi eller intern rente) påvirkes af centrale identificerede risici, og demonstrere en forståelse af potentielle økonomiske sårbarheder.

7. Finansieringsplan

Der kræves et klart billede af, hvordan projektet vil blive finansieret:

• Finansieringskilder og anvendelser: Beskriv projektets finansieringskilder (egenkapital, gæld, offentlige tilskud) og deres tilsigtede anvendelse, og sørg for afstemning med oversigtsskemaet i den finansielle informationsfil. Angiv type, beløb og udbyder for hver finansieringskilde.
• Finansieringsstruktur: Forklar planen for kapitalindsprøjtning, detaljer om eventuel gældsfinansiering (virksomheds- eller projektniveau, regresniveau), og begrund de forventede gældsbetingelser baseret på projektets risici og pengestrømme. Vedlæg, hvis det er muligt, støttende breve fra finansierere.
• Tildeling af Innovationsfondsbevilling: Forklar, hvordan fordeling af det ansøgte tilskuds engangsbeløb stemmer proportionalt overens med aktiviteter, arbejdspakker og projektets milepæle.

8. Projektfinansierere og investorforpligtelse

Det er afgørende at demonstrere solid økonomisk opbakning:

• Beskrivelse af finansieringsparter: Beskriv hver finansieringsudbyder, deres bidragsbeløb og projektets aktionærers økonomiske situation (med henvisning til indsendte regnskaber).
• Støttevilkår og strategi for at sikre finansiering: Giv en detaljeret beskrivelse af status for sikring af alle finansieringskilder. Beskriv betingelserne for støtte fra hver investor og ejerstrukturen. Henvis til støttedokumenter (memoranda, loi'er, tilsagnsbreve), der bekræfter investorernes troværdighed og engagement. For projekter med lavere rentabilitet eller højere risiko er troværdig dokumentation for aktionærernes støtte gennem hele projektets livscyklus, herunder dækning af potentielle underskud, afgørende.
• Tidslinje for økonomisk afslutning: Begrund den planlagte dato for økonomisk afslutning, med en beskrivelse af opnåede milepæle og udestående opgaver, og demonstrer evnen til at overholde deadlines, der er fastsat i indkaldelsesdokumentet.

9. Risikoanalyse og -styring

En grundig risikovurdering er obligatorisk:

• Forretningsrisici: Identificer og beskriv de vigtigste risici relateret til forretningsplanen, der kan påvirke levedygtigheden, ved hjælp af det angivne tabelformat (Risikonummer, Type, Beskrivelse, Sandsynlighed, Virkning, Ejerskab, Afbødende foranstaltninger).
• Finansieringsrisici: Ligeledes skal du identificere og beskrive de vigtigste risici i forbindelse med finansieringsplanen ved hjælp af tabelformatet, og også skitsere eventuelle beredskabskilder.
• Risikovarmekort: Inkluder et visuelt risikokort, der opsummerer sandsynligheden for og virkningen af de vigtigste identificerede risici.

Afslutningsvis kræver skabelonen til forretningsplanen for Innovationsfonden en omfattende, veldokumenteret og realistisk fremstilling af projektets business case, økonomiske struktur og risikolandskab. Det er afgørende for en vellykket ansøgning at behandle hvert afsnit med den nødvendige detaljeringsgrad.